Hver uge hører vi historier om ældre, der ikke får den nødvendige pleje, eller om mange skiftende hjælpere, der ikke kender den ældres personlige situation. Disse historier er ikke usædvanlige, og uden handling vil de kun blive mere almindelige i fremtiden.

Kolding kommune står foran en enorm opgave
Antallet af ældre over 80 år forventes at vokse markant. På blot syv år er antallet af ældre over 80 år steget fra 256.000 til 339.000 på landsplan. Det er en glædelig udvikling – men for dem, der har behov for hjælp bliver det en forringelse i velfærden, hvis vi ikke handler nu!

Manglende varme hænder
Vi står med en alvorlig mangel. Ifølge Kommunernes Landsforening vil vi på landsplan mangle 23.000 sosu’er frem mod 2035, blot for at opretholde nutidens velfærdsniveau. Det vil kun betyde en forringelse af hjælpen og stopursræset bliver værre.

Her skal vi starte
Vi skal starte med dem der udfører pleje og omsorg. De bliver konstant påvirket af et dårligt ry og dårlig omtale af deres arbejde.

Det er ikke OK, at plejepersonalet mødes med negative stereotype billeder, når de hver dag yder en vigtig indsats. De fortjener anerkendelse, respekt og bedre arbejdsforhold – for det er dem, der sikrer, at vores ældre kan få den værdige behandling, de fortjener. Sosu’erne er den vigtigste resurse, uden dem, ingen pleje og omsorg.

Jeg deltog for nylig i et vælgermøde arrangeret af Ældresagen, hvor alle partier var enige om, at der skal ske ændringer i senior- og ældrepolitikken i Kolding Kommune. Men gode hensigter er ikke nok. Det kræver handling, politisk vilje og ressourcer.

Hvis vi vil have en ældrepleje, der kan skaffe tryghed og omsorg til vores ældre, må vi sætte ordentlig handling bag vores ord. Vi skal starte med bedre arbejdsforhold, anerkendelse og støtte en positiv omtale og kultur, hvor ældrepleje bliver et værdsat arbejdsområde, der bliver tilvalgt og fastholdt, ikke fravalgt.

Er det ambitiøst nok kun at have én skole i hele Kolding Kommune der tilbyder
junior- mesterlære. Nej bestemt ikke efter min mening. Der er 21 skoledistrikter i
Kolding med mange tusinde elever. Jeg er udmærket klar over at det drejer sig om
økonomiske prioriteringer, men når vores velfærdssamfund skriger på manglen af
kloge hænder, og der er ligeledes er manglende søgning til de praktiske fag, så er
det bestemt ikke nok med én skole i Kolding Kommune.

Her er en enestående mulighed for at gribe en hel del folkeskoleelever der udviser
skolevægring eller skoletræthed.

Vi skal gribe denne mulighed i Kolding Kommune og prioriterer vores børn. Det er en
super god investering. Det er trods alt dem der senere i deres liv, skal hjælpe med at
finansiere vores velfærdssamfund.

Det er netop det Vamdrup kan! Vi har det meste, natur og stier tæt på.

Vi har skoler, idrætsliv, svømmehal og fritidstilbud tæt på. Vi har foreninger, butikker
og erhvervsliv tæt på.

Vi er tæt på tog og busser. Vi er tæt på Kolding og fjorden, uden at miste nærheden
og fællesskabet i vores hverdag i Vamdrup. Lokalsamfund som Vamdrup er en perle,
som skal beskyttes og udvikles.

Vi skal fremtidssikre Vamdrup som en god og attraktiv by at bo i, hvor handel, kultur
og fællesskab styrkes, og hvor borgernes ideer spiller en central rolle i udviklingen.

Projektet for Vamdrup midtby, som er en del af plan- og Landdistriktsstyrelsens
forsøgsordning for "Frie bymidter", har til formål at styrke byens centrum gennem
flere initiativer som byforskønnelse, byparker, aktivering af tomme lokaler og
skabelse af bedre mødesteder for at skabe et livligt og attraktivt Vamdrup.

Det er et fantastisk projekt der styrker Vamdrup, inddrager borgerne i stort omfang
og skaber ejerskab i vores by.

Flere projekter til Vamdrup Ja tak! for her ”leves livet tæt på”

Nu har jeg været ”butiksejer” af valgbutikken i et stykke tid. En ting falder i øjnene og det er alt det skidt og affald der flyder på vores veje. Jeg er helt klar over, at det er husejer og butiksindehavere der skal holde fortorvet foran deres ejendom pænt og rent og det gør de fleste. Jeg var ude på vejen foran min ”butik”, her lykkedes det mig at opsamle en død måge samt en del fastspændings bånd til lastbiler og meget andet affald, der iflg. naboen havde ligget der i en måned.
Jeg savner den vejmandsordningen vi havde i Vamdrup, men den blev desværre sparet væk, er jeg den eneste der savner den?

Børnehaven er ikke bare et pasningstilbud - det er fundamentet for børns udvikling, trivsel og læring. Her skabes den første tro på fællesskab, på sig selv og på verden. Derfor skal vi investere i kvalitet, ikke kun kvantitet. En god børnehavetid kan være forskellen på at trives eller mistrives senere i livet. Det er her, det starter - og derfor skal vi prioritere det højt.

Jeg vil arbejde for:
• Flere voksne pr. barn, så der er tid til nærvær og trygge relationer.
• Vi skal have uddannet personale i børnehaverne og i skolen.
• Skolevægring er et stigende problem, og det er et tydeligt tegn på, at vores system ikke fungerer godt nok for alle børn. Når et barn ikke kan komme i skole, handler det sjældent om manglende vilje - men om manglende trivsel.

For at vende udviklingen skal vi:
• Sikre tid og nærvær til hvert barn - så mistrivsel opdages tidligt.
• Have nok voksne med de rette kompetencer i skoler og institutioner.
• Styrke samarbejdet mellem skole, forældre og kommunen, så familier ikke står alene.
• Gøre skolen mere fleksibel, så der er plads til forskellige behov og måder at lære på.

Alle børn har ret til en skole, hvor de kan føle sig trygge, set og inkluderet. Skolevægring er ikke et individuelt problem - det er et fælles ansvar.

Ældre mennesker fortjener frihed, tryghed og omsorg - ikke standardløsninger. Seniorlivet skal handle om livskvalitet, fællesskab og retten til at bestemme over sin egen hverdag.

Jeg vil arbejde for:
• Gode plejehjem med tid til omsorg og nærvær - ikke kun effektiv drift.
• Frihed til at vælge, så ældre selv kan bestemme, hvor og hvordan de vil bo og modtage pleje.
• Flere bofællesskaber og alternative boformer, hvor man kan leve aktivt og undgå ensomhed.
• Mere genoptræning og forebyggelse, så flere kan bevare funktioner og livskvalitet længere.
• En målrettet indsats mod ensomhed, f.eks. ved at styrke lokale fællesskaber, aktiviteter og frivillige netværk.

Et samfund kendes på, hvordan vi behandler vores ældre. Jeg vil kæmpe for, at det at blive gammel ikke betyder at miste sin frihed - men at fortsætte et værdigt liv med mening og fællesskab.

I Vamdrup lever vi længere, sundere og er samtidigt mere aktive end nogensinde før. Det er en gave for den enkelte og hele vores samfund. Jeg mener, vi skal se de ældre som en ressource. Mange seniorer i Vamdrup har både overskud, erfaring og de ønsker at deltage aktivt i lokalsamfundet som de betragter som deres trygge hjemmebase. Mange bidrager som frivillige i foreninger, menighedsråd, besøgstjenester og idrætsforeninger og i vores genbrugsbutikker. De skal have de bedste rammer for at fortsætte med det.

Nye boligformer
Vi skal tænke nyt omkring boligformer. Mange ældre ønsker at blive boende lokalt, tæt på familie og netværk – men måske i mindre, mere tilgængelige bynære boliger. De ønsker ikke at flytte fra byen. Derfor skal vi prøve at hjælpe udviklingen på vej til flere seniorboliger, bofællesskaber. Dette kan gøres ved at Kolding Kommune bidrager med garantier/grundbeløb, så erfarne boligudviklere kan komme i gang i vores by. Det er en vigtig opgave for et kommende byråd at hjælpe manglen på seniorboliger på vej i Vamdrup.

Foreningslivet
Vores foreningsliv er stærkt i Vamdrup, og det er en af vores store styrker. Her mødes mennesker om fælles interesser, bevægelse og fællesskab. Her skal Kommunen støtte og samarbejde endnu tættere med foreninger og frivillige kræfter – for det er her, mange ældre finder mening og socialt fællesskab efter arbejdslivet. Dette er en kæmpe potentiel resurse, der samtidig giver indhold i livet og bekæmper ensomhed.

Kirken
Også kirken spiller en rolle i seniorlivet. De er ikke kun steder for tro, men også for nærvær, samtale og tryghed. Når kommune, kirke og lokalsamfund arbejder sammen, skaber vi en omsorgsfuld ramme omkring de ældre i Vamdrup.

Tør vi tænke nyt? Ja jeg tør godt!